“Man fatter det bare ikke, det er ligesom, hvis der bliver talt spansk til dig,” siger Alex Rytter Petersen om undervisningen de mange år i
folkeskolen. Foto: Peter Rahbek
Alex slog alle ods
Hele sin barndom har Alex Rytter Pedersen kæmpet for at lære at læse og skrive.
Nu har han for alvor bevist, at han har trukket sig sejrrigt ud af kampen – med et 12 tal og en sølvmedalje i autosadelmageri
Af Mette B. Sørensen
Lille Alex sidder blandt alle de andre børn i klassen på Sogneskolen og forsøger at koncentrere sig om, hvad det er læreren siger, men han forstår det ikke. Hun kunne lige så godt have talt et andet sprog, det er helt sort snak.
Alex Rytter Pedersen er ordblind og forstår ikke kollektive beskeder. Da han når 4. klasse har han endnu ikke lært at læse og kan kun stave til ord som is, si og sit eget navn.
Jeg fik hjælp af pigerne i de mindre klasser, kan jeg huske, siger Alex Rytter Pedersen
Men ellers er det ikke meget han husker fra sine år i folkeskolen, han har simpelthen fortrængt dem.
Der er nok ikke mange andre end de, der er tættest på Alex Rytter Pedersen, der dengang ville have gættet på, at han som 20-årig ville stå med karakteren 12, en sølvmedalje og to legater efter en svendeprøve i autosadelmageri.
Og havde det ikke været for Alex Rytter Pedersens mors indædte kamp for sin søn og hans egen vilje og stædighed, kunne han meget vel have endt som analfabet uden uddannelse. For som en person fra daværende Jægerspris Kommune engang sagde til hans mor Solvej Rytter Pedersen:
Det er jo ikke alle børn, der kan lære at læse, men vi har jo en god invalidepension her i landet.?
Solvej Rytter Pedersen nægtede dog at opgive sin søns muligheder for at lære at læse og skrive. Alt
lige fra lydterapi til zoneterapi blev prøvet af, men så i vinterferien i 4.klasse fandt hun frem til et intensivt kursus hos Scientologi i Birkerød.
Da Alex kom i skole efter vinterferien, gik der kun få dage, så sagde speciallæreren hvad er der sket
med dig,” siger Solvej Rytter Pedersen.
Alex Rytter Pedersen kunne pludselig sætte bogstaver sammen.
Kommune: nej til ordblindeskole
Da Solvej Rytter Pedersen nogle år senere fik skaffet sin søn ind på en særlig ordblindeefterskole på
Fyn, løb hun igen panden mod en mur hos kommunen, der nægtede at betale for skolen.
Hos Jægerspris Kommune havde man nemlig den holdning, at man først kunne kaldes for ordblind, når
man var fyldt 18 år, og at undervisningen, kommunen tilbød, desuden var fuldt ud tilstrækkelig,
fortæller Solvej Rytter Pedersen.
Der dumpede derfor et afslag ind gennem familien brevsprække. Men igen nægtede Solvej Rytter Pedersen at give op.
Hun kørte derfor personligt ud med sagspapirer til samtlige byrådsmedlemmer og arrangerede et personligt møde med borgmester Ole Find Jensen, hvor hun sørgede for at fortælle, at hun vidste, kommunen havde betalt for andre børns ophold på ordblindeefterskolen.
Det satte skub i tingene, og Alex Rytter Pedersen fik lov til at gå i 8. og 9. klasse på Fyn. Her lykkedes det at skaffe ham i praktik en uge som autosadelmager hos Holbæk Auto Saddelmager. Et forløb, der førte til, at der et år senere var en lærlingeplads klar til ham samme sted.
Han imponerede mig så meget, så det turde jeg godt satse på, siger mester Jørgen Jensen og konstaterer:
Hænderne sad bare godt skruet på.
Alex Rytter Pedersen er her ved at lave et nyt overtræk til en motorcykelsadel. Foto: Peter Rahbek
Højeste karakter
Da Alex Rytter Pedersen den 11. juni i år efter fire års benhårdt slid sad med resten af klassen og sin familie og ventede på karakteren for svendeprøve, håbede han på en karakter over middel. Men hans navn lod vente på sig.
Da de nåede til 10 med ros og 10 med bronze var jeg lige ved at rejse mig op og spørge? sig mig engang har i glemt mit barn?”, siger Solvej Rytter Pedersen.
Men Alex Rytter Pedersen var skam ikke glemt, og bliver det nok heller ikke foreløbigt. Han fik nemlig
den højeste karakter af dem alle: 12 med sølv. Udover det fik han to legater for sin præstation og sin ihærdighed.
Hænderne rystede, jeg kunne slet ikke styre det. Jeg fattede det ikke rigtig,? siger Alex.
Indtil videre er planen at fortsætte hos Holbæk Autosadelmager, når han om en måneds tid er udlært.
Men min drøm er engang at blive selvstændig. Og måske at læse videre,? afslører Alex Rytter Pedersen.
Hans mors håb er, at andre børn i lignende situationer også når deres drømme, men hun stiller spørgsmålet:
Hvad med alle de børn, der ikke har forældre, der tør eller kan tage kampen op. Hvad skal der ske med dem?
Der er stor forskel på arbejdsopgaverne – her er det en Chevrolet fra 1937, der får en kærlig behandling. Foto: Peter Rahbek